ER

[vågne op; vække].

1. Judas førstefødte søn, som han fik med sin kana’anæiske hustru. Juda tog Tamar til hustru for Er, men da Er viste sig at være slet i Jehovas øjne, lod Jehova ham dø før han fik afkom. — 1Mo 38:1-7; 46:12.

2. En søn af Sjela, som var den tredje søn Juda fik med sin kana’anæiske hustru. — 1Mo 38:2-5; 1Kr 4:21.

3. En af Jesu Kristi forfædre; en søn af Jesus (Jose[s]) og fader til Elmadam. — Lu 3:28, 29, fdn.