UDSUGNING
Det at fratage en anden noget ved anvendelse af trusler, magt eller andre pressionsmidler. Grundbetydningen af det græske ord der gengives med ’udsuger’ (harʹpax), er ’en der bemægtiger sig’. (1Kor 5:10, Int) Bibelen advarer gentagne gange mod at man søger uærlig vinding, og advarselen er især rettet til dem der beklæder embeder eller ansvarsfulde stillinger. — 2Mo 18:21; Ord 1:19; 15:27.
Under det romerske herredømme gjorde mange jødiske skatteopkrævere sig imidlertid skyldige i udsugning. Deres stilling gav dem gode muligheder for at berige sig selv (og uden tvivl også deres romerske foresatte) på folkets bekostning. Det var måske det Jesus hentydede til da han i en lignelse talte om en selvretfærdig farisæer der bad ved siden af en skatteopkræver og takkede Gud for at han ikke var en udsuger. (Lu 18:11) De skatteopkrævere der kom til Johannes Døber og spurgte ham hvad de skulle gøre, fik denne besked: „Opkræv ikke mere end den fastsatte skat.“ — Lu 3:13.
Da Jesus var gæst hos den rige overskatteopkræver Zakæus, ændrede denne sind og vendte om fra sin onde vej idet han sagde: „Hvad jeg end har afpresset nogen ved hjælp af falske anklager giver jeg firdobbelt tilbage.“ (Lu 19:2, 8; se ANKLAGE.) Moseloven krævede imidlertid kun at en der havde ændret sind og bekendt sin synd, gav den bedragne 120 procent i erstatning. — 3Mo 6:2-5.
Udsugning nævnes i De Kristne Græske Skrifter sammen med utugt, ægteskabsbrud, homoseksuelle handlinger, afgudsdyrkelse, havesyge, tyveri, drukkenskab og spot som noget der vil afskære en fra Guds rige hvis ikke man vender om fra en sådan handlemåde. Apostelen Paulus skrev til de kristne i Korinth at nogle af dem tidligere havde øvet ting som disse, men at de nu var blevet vasket rene. Skønt de ikke kunne undgå kontakt med mennesker i verden som handlede sådan, skulle de holde op med at omgås enhver som hævdede at være en broder, men som praktiserede synd af denne art, og de skulle fjerne vedkommende fra menigheden. — 1Kor 5:9-11; 6:9-11.
Hvordan den kristne bør stille sig til at lade sig udsuge ved for eksempel at betale bestikkelse, belyses af hvordan apostelen Paulus forholdt sig. Den romerske landshøvding Felix forsøgte at presse penge af Paulus ved at tilbageholde ham i fængselet i to år, men skønt Paulus var klar over årsagen, tilbød han ikke Felix noget. Til sidst blev Felix efterfulgt i embedet af Festus. — Apg 24:26, 27.