FLØJTE
Et musikinstrument der hører til træblæserne. De hebraiske ord ‛ughavʹ og chalīlʹ og det græske aulosʹ gengives i Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter med „fløjte“.
Man er ikke fuldt ud klar over hvilket instrument ‛ughavʹ sigter til, da det ikke beskrives nærmere i Bibelen, men i flere nyere bibeloversættelser er ordet gengivet med „fløjte“. (Job 21:12; 30:31; Sl 150:4; NV, DA31, DA92) Fløjten er det første blæseinstrument (sandsynligvis et træblæseinstrument) der omtales i Bibelen. Jubal, der tilhørte syvende generation efter Adam, kaldes „stamfader til alle dem der spiller på lyre og fløjte“. (1Mo 4:21) Han grundlagde åbenbart en profession, enten af håndværkere som fremstillede instrumenterne, eller af musikere som spillede på dem.
‛Ughavʹ omtales intetsteds som et af de instrumenter der blev benyttet i templet, men nogle forskere mener at dette hebraiske ord blev brugt som en generel betegnelse for ethvert træblæseinstrument. Oprindelig kan det dog have været et særligt instrument, muligvis en enkelt fløjte eller en række af flertonede rør der alle var lukket i den ene ende, og som man spillede på ved at blæse over den åbne ende. Det instrument i Nebukadnezars orkester der betegnes med det aramaiske ord masjrōqīʹ („fløjte,“ Da 3:5, 7, 10, 15; NV, DA31, DA92), svarer muligvis til det hebraiske ‛ughavʹ.
Der hersker nogen uenighed om hvilket nutidigt instrument det hebraiske ord chalīlʹ og det tilsvarende græske aulosʹ betegner, men mange nyere oversættelser gengiver disse ord med „fløjte“, den betydning ordbøgerne anfører. (1Sa 10:5; 1Kor 14:7, Bu, DA31, DA92, Ka, Li, NV, Se) Det hebraiske chalīlʹ menes at stamme fra et rodord der betyder „at gennembore“ (Es 51:9; 53:5), og som muligvis sigter til den måde man lavede en simpel fløjte på, nemlig ved at udhule et sivrør eller måske et stykke knogle eller elfenben og derefter bore huller i det med passende mellemrum. Afbildninger på ægyptiske monumenter viser at der i dette land fandtes forskellige fløjtelignende instrumenter. En af typerne blev holdt på tværs, og man blæste ind i siden på instrumentet. Der var også en dobbeltfløjte, som blev anblæst for enden af de to rør.
Det græske ord aulosʹ lader til at have været brugt som en fællesbetegnelse for to slags instrumenter, nemlig almindelige fløjter og dem der har et rørblad i mundstykket. Chalīlʹ har muligvis også været anvendt som en fællesbetegnelse for alle træblæseinstrumenter, men i moderne hebraisk bruges navnet kun om fløjten, og ifølge den traditionelle jødiske opfattelse er det fløjten der sigtes til med dette ord i Bibelen.
Fløjten var et af de mest populære musikinstrumenter og blev anvendt ved glædelige begivenheder som fester og bryllupper (Es 5:12; 30:29; 1Kg 1:40), en skik der blev efterlignet af børn som legede på torvene. (Mt 11:16, 17) Der blev også spillet på fløjte ved sørgelige begivenheder. Professionelle grædekoner blev ofte akkompagneret af fløjtespillere der spillede sørgemusik. — Mt 9:23, 24.