FRØ I

[hebr.: tsefardeʹa‛; gr.: baʹtrachos].

En haleløs padde med glat hud og lange, muskuløse baglemmer der er ideelt egnede som springben. I De Hebraiske Skrifter nævnes frøer kun i forbindelse med den anden plage som Jehova sendte over Ægypten (2Mo 8:1-14; Sl 78:45; 105:30), og som, i lighed med de øvrige plager, var en dom over landets guder. (2Mo 12:12) Frøen var den ægyptiske gudinde Heqts hellige dyr, og hun blev fremstillet med frøhoved.

I Åbenbaringen 16:13 sammenlignes „urene inspirerede udtalelser“ med frøer. Dette er en passende sammenligning eftersom frøer ifølge Moseloven regnedes for urene og ikke kunne bruges til føde. — 3Mo 11:12.