GEZER

(Geʹzer) [stykke].

En kongeby på grænsen mellem den palæstinensiske kystslette og Sjefela. Gezer nævnes første gang da dens konge uden held forsøgte at frelse Lakisj fra den israelitiske hær under Josua. (Jos 10:33; 12:7, 8, 12) Gezer blev tildelt efraimitterne som grænseby (Jos 16:3; 1Kr 7:28), men de fordrev ikke de kana’anæiske indbyggere helt. (Jos 16:10; Dom 1:29) Gezer tilfaldt også kehatitterne som levitby. — Jos 21:20, 21; 1Kr 6:66, 67.

Byen nævnes i forbindelse med filistrene på Davids tid, da han slog dem „fra Geba helt til Gezer“. (2Sa 5:25; 1Kr 14:16) Det var også ved Gezer at husjatitten Sibbekaj udmærkede sig ved under nedkæmpningen af filistrene at slå en af refaitternes efterkommere, Sippaj, ihjel. (1Kr 20:4) Ægyptens farao angreb senere af ukendte grunde Gezer. Efter at have nedbrændt byen og dræbt dens kana’anæiske indbyggere gav han den som medgift til sin datter, der blev gift med Salomon. Salomon genopbyggede byen og befæstede den muligvis. — 1Kg 9:15-17.

Gezer nævnes hyppigt i flere ikkebibelske kilder. På tempelmurene i Karnak har Thotmes III berettet om indtagelsen af Gezer. Byen blev senere omtalt i Amarnabrevene og nævnes her mindst ni gange. Farao Merenptah pralede på sin stele af at have ’bemægtiget sig Gezer’.

Forskere mener at det gamle Gezer er identisk med det nuværende Tell Jezer (Abu Shusheh; Tel Gezer), der ligger ca. midtvejs mellem Jerusalem og Tel Aviv-Jaffa (Joppe) på vejen der forbinder disse to byer. Byen lå således nær en anden hovedfærdselsåre der i årtusinder tjente som handels- og hærvej mellem Ægypten og Mesopotamien. Med sin gunstige beliggenhed på en af Sjefelas højderygge kunne byen beherske trafikken på begge veje.

De første arkæologiske udgravninger af denne tell begyndte tidligt i det 20. århundrede. Det er siden blevet et af de mest udgravede og udforskede steder i Palæstina. Man har blandt andet frilagt en kasematmur og et portanlæg fra Salomons tid, bygget på et lag af murbrokker og affald som efter nogles skøn stammer fra Faraos afbrænding af Gezer. Anlæggets konstruktion minder så meget om lignende portanlæg i Hazor og Megiddo at alt tyder på at de er bygget efter de samme tegninger. Ældre lag indeholder filistæisk keramik i overflod. Det mest berømte fund fra Tell Jezer er nok „Gezerkalenderen“, en tavle med en indskrift der ser ud til at være en skoledrengs remse der skulle læres udenad. Dens oplysninger om det gamle Israels så- og høsttider har været meget værdifulde for vor tids forskere, og den har tillige givet indblik i hebraisk skrift og sprog på Salomons tid.