KÆMPE

Bibelen fortæller om flere mænd af usædvanlig størrelse. Der var Basans konge Og, som hørte til refaitterne, og hvis båre var ni alen (4 m) lang og fire alen (1,8 m) bred (5Mo 3:11), og Goliat fra Gat, som David dræbte. Han var seks alen og ét spand (2,9 m) høj. Vægten af Goliats rustning siger lidt om hans størrelse og styrke. Hans kobberbrynje vejede 5000 sekel (57 kg), og jernspidsen på hans spyd vejede 600 sekel (6,8 kg). — 1Sa 17:4-7.

Foruden disse var der andre usædvanligt store mænd af refaitternes slægt. Blandt dem var Jisjbi-Benob, hvis spyd var af kobber og vejede 300 sekel (3,4 kg) (2Sa 21:16); Saf, eller Sippaj (2Sa 21:18; 1Kr 20:4); Lahmi, Goliats broder, „hvis spydskaft var som en væverbom“ (1Kr 20:5); og en mand af usædvanlig størrelse „med seks fingre på hver hånd og seks tæer på hver fod, i alt fireogtyve“. — 2Sa 21:20.

De spioner der var blevet sendt ind i Kana’ans land, og som ikke havde tro, fortalte bagefter at de havde set „nefilim dér, Anaks sønner, som er af nefilimslægten“, så de selv var „som græshopper“ i deres egne og landets indbyggeres øjne. (4Mo 13:33) Disse usædvanligt store mænd som blev kaldt Anaks sønner (der sandsynligvis betyder „langhalsede [dvs. høje af vækst]“), var ikke virkelig af nefilimslægten, sådan som mændene sagde, men blot usædvanligt høje mænd, for nefilim, der var afkom af engle og jordiske kvinder (1Mo 6:4), gik til grunde i Vandfloden.