HABAJA

(Habaʹja) [Jah har skjult].

En præst hvis efterkommere vendte tilbage fra landflygtigheden i Babylon. Da hans „sønner“ ikke kunne bevise hvilken slægt de tilhørte, blev de udelukket fra præsteembedet og fik at vide at de „ikke måtte spise af det højhellige før der fremstod en præst med Urim og Tummim“. — Ezr 2:1, 2, 61-63; Ne 7:63-65.