HAGRITTER

[muligvis: fra (tilhørende) Hagar].

Øjensynlig et hyrdefolk der boede i telte øst for Gilead. På kong Sauls tid besejrede de israelitter der boede øst for Jordan, hagritterne og tog 100.000 fanger samt tusinder af kameler, æsler og får. (1Kr 5:10, 18-22) Salmisten nævner hagritterne blandt andre af Israels fjender, som for eksempel edomitterne, moabitterne, ammonitterne og amalekitterne. (Sl 83:2-7) Under Davids styre førte en hagrit ved navn Jaziz imidlertid tilsyn med kongens småkvæg. — 1Kr 27:31.

Mange forskere mener at hagritterne skal identificeres med de agraiʹoi som omtales af oldtidsgeograferne Strabon, Ptolemæus og Plinius. Om de var efterkommere af Hagar kan ikke fastslås med sikkerhed.