HANANI
(Hanaʹni) [muligvis en kortform af Hananja].
1. En af Hemans 14 sønner. Hanani blev ved lodkastning valgt til at lede den 18. gruppe af musikere i helligdommen på kong Davids tid. — 1Kr 25:4-6, 9, 25.
2. En seer som irettesatte kong Asa af Juda for at være gået i forbund med Arams konge i stedet for at have stolet på Jehova. Han blev anbragt i huset med blokken fordi kongen blev rasende over hans ord. (2Kr 16:1-3, 7-10) Hanani var øjensynlig fader til profeten Jehu, der irettesatte kong Basja af Israel og kong Josafat af Juda. — 1Kg 16:1-4, 7; 2Kr 19:2, 3; 20:34.
3. En præst, en af „Immers sønner“ og en af dem der på Ezras opfordring sendte deres fremmede hustruer bort. — Ezr 2:36, 37; 10:10, 11, 20, 44.
4. Nehemias’ broder. Da Hanani kom til Susan sammen med nogle andre mænd fra Juda, underrettede de Nehemias om hvordan det stod til med Jerusalems mur. (Ne 1:2, 3) Efter at muren var blevet genopbygget, gav Nehemias Hanani og Hananja befalingen over Jerusalem. — Ne 7:1, 2.
5. En levitpræst og musiker der deltog i det processionstog som Nehemias opstillede ved indvielsen af Jerusalems mur. — Ne 12:31-36.