HANOK (ENOK)

(Haʹnok) [en der er oplært; indviet].

1. En søn af Kain og fader til Irad. Hanok blev født i Flygtningeland efter at Kain havde dræbt sin broder Abel. — 1Mo 4:17, 18.

2. En søn af Midjan, der nævnes som nummer fire af de sønner Abraham fik med Ketura. — 1Mo 25:1, 2, 4; 1Kr 1:33.

3. En søn af Jakobs førstefødte søn, Ruben. Stamfader til hanokitterne. — 1Mo 46:8, 9; 2Mo 6:14; 4Mo 26:4, 5; 1Kr 5:3.

4. Den første by der nævnes i Bibelen. Kain byggede denne by i Flygtningeland øst for Eden og gav den navn efter sin søn Hanok. — 1Mo 4:17.