HARA
(Haʹra).
Et sted hvortil assyrerkongen Tilgat-Pilneser (Tiglat-Pileser III) førte sine israelitiske fanger. (1Kr 5:26) I lignende beretninger (2Kg 17:6; 18:11) om en senere landflygtighed i Assyrien siges der at israelitterne blev ført til „medernes byer“ (den masoretiske tekst) eller „medernes bjerge“ (LXX). Mange forskere er af den opfattelse at læsemåden i Septuaginta er den rigtige, og mener at „Hara“ (Hara’ʹ, måske en aramaisk form af det hebraiske ord for „bjerg“ [har]) i 1 Krønikebog 5:26 blev opfattet som et egennavn da man ved en fejltagelse udelod ordet „medernes“. Hvis denne antagelse er rigtig, kan „Hara“ have sigtet til „medernes bjerge“ øst for dalen omkring Tigrisfloden. De der opfatter „Gozan“ i 2 Kongebog 17:6 og 18:11 som et sted (fx JB og RS) og ikke en flod, mener at „Hara“ måske var en lokal betegnelse for et bjergrigt område i Tyrkiet.