HASJUM

(Haʹsjum).

Forfader til en slægt af israelitter. Nogle af denne slægt vendte tilbage fra Babylon sammen med Zerubbabel i 537 f.v.t. (Ezr 2:1, 2, 19; Ne 7:22) Syv mænd „af Hasjums sønner“ var blandt dem der sendte deres fremmede hustruer bort da Ezra kom til Jerusalem i 468 f.v.t. (Ezr 10:33, 44) En repræsentant for denne slægt, eller en der bar navnet Hasjum, stod til venstre for Ezra da han på torvet foran Vandporten i Jerusalem læste højt af lovbogen for israelitterne. (Ne 8:1-4) En repræsentant for Hasjums hus var også med til at besegle den „bindende aftale“ der blev indgået mens Nehemias var landshøvding. — Ne 9:38; 10:1, 14, 18.