HAZARMAVET

(Hazarmaʹvet) [dødens gårdsplads (bebyggelse)].

En efterkommer af Noa gennem Sem og Joktan. (1Mo 10:1, 21, 25, 26; 1Kr 1:20) Der er almindelig enighed om at Hazarmavets efterkommere bosatte sig i området Hadramaut i det sydlige Arabien. Man formoder at der er en forbindelse mellem Hadramaut og Hazarmavet på grund af ligheden mellem konsonanterne i disse navne på grundsprogene hebraisk og arabisk. Hadramauts nøjagtige geografiske grænser er ikke nærmere defineret, men området er omkring 880 km langt og 240 km bredt. Kystsletten er forholdsvis smal, og landet stiger derefter stejlt til en stenet højslette der ligger i 900-1200 meters højde. Mange dybe regnflodsdale skærer sig gennem den klippefyldte højslette. Disse dale er meget frugtbare. Kokos- og daddelpalmer vokser frodigt; får, kameler, æsler og kvæg finder græsning; og korn, hirse, lucerne, indigo og bomuld er blandt de afgrøder der dyrkes. Den vigtigste regnflodsdal er Wadi Hadramaut. Denne flod begynder sit løb ca. 480 km inde i landet fra Den Arabiske Halvøs vestkyst og bugter sig omkring 640 km mod øst før den under navnet Wadi Masila (det navn man har givet flodens nedre løb) munder ud i Det Arabiske Hav. Området Hadramaut spillede i fortiden en betydningsfuld rolle på grund af sin handel med virak, men de engang så talrige viraktræer er nu sjældne.