HEFER

(Heʹfer).

[1-3: han har udforsket]

1. En søn af Gilead og en oldesøn af Manasse; stamfader til heferitterne. (4Mo 26:29, 30, 32; 27:1) Hefer var fader til Zelofhad, som ingen sønner havde, men fem døtre, hvis tilfælde dannede præcedens for behandling af arvesager når der ingen mandlige efterkommere var. — 4Mo 26:33; 27:1-11; Jos 17:2, 3.

2. En efterkommer af Juda; søn af Asjhur og hans hustru Na’ara. — 1Kr 4:1, 5, 6.

3. En mekeratit; en af Davids vældige krigere. — 1Kr 11:26, 36.

4. [udgravning [dvs. en brønd el. cisterne]]. Øjensynlig både en by og et område vest for Jordan. Kongen af den kana’anæiske by Hefer var blandt dem Josua besejrede. (Jos 12:7, 8, 17) På Salomons tid var området Hefer sammen med Soko underlagt en udnævnt præfekt. (1Kg 4:7, 10) Fortidens Hefers nøjagtige beliggenhed kan ikke fastslås med sikkerhed. Nogle mener at byen skal identificeres med Tell el-Ifshar (Tel Hefer), ca. 40 km nordnordøst for Tel Aviv-Jaffa.