HIVVITTER

Et folk der nedstammede fra Kams søn Kana’an. (1Mo 10:6, 15, 17; 1Kr 1:13, 15) Der boede hivvitter i byen Sikem på patriarken Jakobs tid. Jakobs sønner, anført af Simeon og Levi, dræbte alle af mandkøn og plyndrede byen fordi høvdingen Hamors søn Sikem havde skændet deres søster Dina. — 1Mo 34:1-29.

Da Israel gik ind i det forjættede land, var hivvitterne et af de syv folkeslag i Kana’an som Gud havde lovet at drive bort foran dem. (2Mo 3:8, 17; 13:5; 23:23, 28; 33:2; 34:11) Disse folkeslag var talrigere og mægtigere end Israel. (5Mo 7:1) På grund af deres falske guder og vederstyggelige adfærd fik israelitterne befaling til at udslette dem og ikke lade nogen tilbage når de indtog deres byer. Ellers ville de blive en snare for dem og blive årsag til at de pådrog sig Guds mishag. — 3Mo 18:27, 28; 5Mo 18:9-13; 20:15-18.

Bibelen beretter at Josua tilintetgjorde disse folkeslags byer. (Jos kap. 10, 11) Hivvitterne „neden for Hermon i Mizpas land“ var blandt de stammer der sluttede sig til kana’anæerkongerne mod Josua på opfordring af Jabin, Hazors konge. (Jos 11:1-3) Der var hivvitter blandt dem der kæmpede mod Israel og led nederlag. (Jos 9:1, 2; 12:7, 8; 24:11) Der var imidlertid én gruppe blandt hivvitterne som blev skånet. (Jos 9:3, 7) Det var gibeonitterne, åbenbart sammen med indbyggerne i yderligere tre hivvitiske byer. De alene frygtede Jehova og anerkendte at han kæmpede for Israel. Ved en krigslist lykkedes det dem at slutte en pagt med Israels høvdinger, og de blev derfor ikke dræbt, men blev sat til at udføre trællearbejde i Israel. (Jos 9:1-15, 24-27) Dette var en del af opfyldelsen af Noas forbandelse over Kana’an. Selv om gibeonitterne og deres forbundsfæller ikke blev udslettet, kom de til at trælle for Sems sønner. — 1Mo 9:25-27.

Den pagt Israel havde sluttet med gibeonitterne, fik de omliggende kana’anæiske nationer til at drage op mod disse. Jehova kæmpede mod angriberne og for gibeonitterne og viste dermed at han havde behag i at israelitterne trofast havde overholdt deres pagt med disse hivvitter. (Jos 10:1-14) Fra da af levede gibeonitterne i fred med Israel. (2Sa 21:1-6) I 2 Samuel 21:2 kaldes de ’amoritter’, men dette skyldes øjensynlig at udtrykket ’amorit’ ofte anvendtes generelt om de folkeslag der boede i Kana’an, eftersom amoritterne var en af de mægtigste stammer. (Se AMORITTER.) Ved tiden for Josuas erobring boede disse godkendte hivvitter i byen Gibeon, der lå lidt nordvest for Jerusalem, og i Kefira, Be’erot og Kirjat-Jearim. Gibeon beskrives som „en stor by, som en af kongebyerne, og . . . større end Aj, og alle dens mænd var vældige krigere“. — Jos 10:2; 9:17.

Efter Josuas død fortsatte Israel ikke med at udrydde de kana’anæiske folk sådan som Gud havde befalet, men indgik endog ægteskaber med dem. Den bibelske beretning lyder derfor: „Disse nationer er altså dem som Jehova lod blive for ved hjælp af dem at sætte Israel på prøve . . . Filistrenes fem forbundsfyrster, og alle kana’anæerne, ja, zidonierne og hivvitterne der boede i Libanons bjergland fra bjerget Ba’al-Hermon til indgangen til Hamat . . . og de [israelitterne] gav sig til at dyrke deres guder.“ — Dom 3:1-6.

Det fremgår heraf at hivvitterne boede i Libanons bjergland ved det forjættede lands nordlige grænse. (4Mo 34:8; Jos 11:1, 3) Da Joab og hans mænd foretog en folketælling på kong Davids befaling, kom de „til Tyrus’ fæstning og alle hivvitternes og kana’anæernes byer“. (2Sa 24:7) Tyrus lå åbenbart lige syd for hivvitternes område.

Under Salomons omfattende byggeprogram brugte han kana’anæere, deriblandt hivvitter, til at udføre tvangsarbejde under israelitiske tilsynsmænd. Dette var en yderligere opfyldelse af Noas profetiske forbandelse over Kana’an. — 1Kg 9:20-23; 2Kr 8:7-10.

Hivvitter, horitter og hurritter. I 1 Mosebog 36:2 kaldes Zibeon, der var farfader til en af Esaus hustruer, for hivvit. Men i versene 20 og 24 opføres han som en af horitten Se’irs efterkommere. Det er muligt at ordet „horit“ kommer af det hebraiske chōr, „hul“, „hule“, og derfor blot betyder „huleboer“. Dette ville fjerne uoverensstemmelsen mellem 1 Mosebog 36:2 og 36:20, 24. — Se HORITTER.

Arkæologer har afdækket skrifter fra oldtiden der af forskere er blevet fortolket som beviser for at et folk ved navn huritterne boede i områderne Armenien, Anatolien, Syrien og dele af Palæstina fra patriarktiden og fremefter. De mener at hivvitterne, horitterne og jebusitterne hørte til dette folk. De opfatter „horitterne“ og „hivvitterne“ som ét og samme folk og mener at hurritterne på en eller anden måde senere blev kaldt hivvitter. Deres antagelse er hovedsagelig baseret på sproglige ligheder, især i navnene. Den generelle opfattelse blandt dem går derfor ud på at navnet Horit er beslægtet med „hurrit“, snarere end at det skulle betyde „huleboer“.

Det ser imidlertid ud til at der i Bibelen skelnes skarpt mellem horitter og hivvitter, og den nævner slet ikke betegnelsen hurritter. Det vil derfor være klogest at afvente yderligere vidnesbyrd før man antager en sådan identifikation som endegyldig.