HYKLER

Et menneske der foregiver at være noget det ikke er; et menneske hvis handlinger ikke stemmer med dets ord.

Ord der er afledt af den hebraiske verbalrod chanefʹ, er gengivet med „hykler“ og „hykleri“ i nogle bibeloversættelser, for eksempel King James-oversættelsen, Douay og Leeser, men er i andre oversættelser gengivet med „vanhellig“ (DA31), „gudløs“ (DA92) eller „frafalden“ (NV). Ifølge A Hebrew and English Lexicon of the Old Testament af Brown, Driver og Briggs (1980, s. 337, 338) kan chanefʹ, når det bruges som et tillægsord, defineres som „vanhellig, irreligiøs . . ., gudløs“; når det bruges som et udsagnsord, kan det defineres som „at være besmittet, vanhellig . . ., at vende sig bort fra det rette“. I Bibelen står chanefʹ parallelt med dem der glemmer Gud (Job 8:13), de ugudelige (Job 20:5) og de onde (Es 9:17), og det bruges som en modsætning til de retskafne og uskyldige. — Job 17:8; se FRAFALD.

Det græske ord der er gengivet med „hykler“ (hypokritēsʹ), betyder „en der svarer“; dernæst „skuespiller“. De græske og romerske skuespillere brugte store masker med mekaniske anordninger til forstærkelse af stemmen. Det græske ord hypokritēsʹ blev derfor efterhånden brugt om en der udgav sig for at være en anden, en der forstillede sig. Det samme ord forekommer i den græske Septuaginta i Job 34:30; 36:13. Hyklere er „utro“ (sml. Lu 12:46 med Mt 24:51), og „hykleri“ (hypoʹkrisis) sidestilles i Bibelen med „ondskab“ og „underfundighed“. — Jf. Mt 22:18; Mr 12:15; Lu 20:23; se også Ga 2:13.

Jesus Kristus kaldte dem for hyklere som giver barmhjertighedsgaver for at gøre sig bemærkede, dem som beder og faster for at blive set af mennesker, og dem der kan se en fejl så lille som en splint hos deres broder, men ikke gør noget ved deres egne bjælkelignende fejl. Endvidere kaldte han dem for hyklere som hævdede at tjene Gud, men som ikke forstod betydningen af den tid de levede i, og de begivenheder der indtraf omkring dem, mens de sagtens kunne slutte af himmelens og jordens udseende hvordan vejret ville blive. — Mt 6:2, 5, 16; 7:1-5; Lu 6:42; 12:54-56.

Jesus stemplede ikke alene de religiøse ledere i Israel som hyklere, men angav også grunden til at han gjorde det. De ærede kun Gud med læberne, men gjorde Guds ord ugyldigt på grund af deres overlevering. (Mt 15:1, 6-9; Mr 7:6, 7) Deres handlinger stemte ikke med deres ord. (Mt 23:1-3) De skriftlærde og farisæerne afslog ikke alene helt bevidst tilbudet om at komme ind i himlenes rige, men de øgede deres synd ved også at forsøge at hindre andre i at komme derind. De skyede ingen anstrengelser for at omvende andre, blot for at gøre dem til emner for Gehenna, dobbelt så slemme som de selv. De holdt strengt på de små ting i Loven, men tog sig ikke af de mere vigtige sider af den — ret, barmhjertighed og trofasthed. De var hyklere og havde derfor kun et ydre skær af renhed; indvendig var de fulde af umådeholdenhed. Som hvidkalkede grave der udadtil så pæne ud, forekom de mennesker retfærdige, men indvendig var de „fulde af hykleri og lovløshed“. De byggede profeternes gravsteder og udsmykkede de retfærdiges mindegrave og hævdede at de ikke ville have udgydt disse mænds blod. Men deres handlemåde viste at de lignede deres morderiske forfædre. (Mt 23:13-36) Farisæernes og saddukæernes lære var i virkeligheden hykleri. — Mt 16:6, 12; Lu 12:1; se også Lu 13:11-17.

Et særlig grelt eksempel på hykleri er den situation hvor farisæernes disciple og tilhængerne af Herodes’ parti kom til Jesus og spurgte om man skulle betale skat eller ej. Først benyttede de sig af smiger idet de sagde: „Lærer, vi ved at du er sandfærdig og lærer andre Guds vej i sandhed.“ Derefter stillede de det underfundige spørgsmål: „Er det tilladt at betale kopskat til kejseren, eller er det ikke?“ Træffende kaldte Jesus dem for hyklere, for de nærede intet ønske om at få svar på deres spørgsmål, men stillede det blot for at kunne fange ham i ord. — Mt 22:15-22; Lu 20:19-26; BILLEDE, bd. 2, s. 544.

En hyklerisk adfærd kan ikke skjules i det lange løb. (Lu 12:1-3) Hyklerne vil af Gud blive dømt uværdige til evigt liv. (Mt 24:48-51) Derfor må den kristnes kærlighed og tro være uden hykleri. (Ro 12:9; 2Kor 6:4, 6; 1Ti 1:5) Visdommen ovenfra er ikke hyklerisk. — Jak 3:17.