IRA

(Iʹra) [fuldvoksent æsel].

1. En ja’irit der i en liste over Davids øverste befalingsmænd omtales som „Davids præst“. (2Sa 20:26) Han var muligvis en efterkommer af den Ja’ir der nævnes i 4 Mosebog 32:41. Hvis dette er tilfældet, kan betegnelsen „præst“ betyde „højtstående embedsmand“, „fyrste“. Intet i Bibelen tyder på at ja’iritterne var levitter. Hvis læsemåden i den syriske Pesjitta er korrekt, kan Ira imidlertid have været en præst fra den levitiske by Jattir (Jathir). — Jf. 2Sa 8:18; 1Kr 6:57; 18:17.

2. En søn af tekoitten Ikkesj; en af de vældige krigere i kong Davids kampstyrker. — 2Sa 23:24, 26; 1Kr 11:26, 28.

3. En jitrit; en af de vældige krigere i kong Davids kampstyrker. — 2Sa 23:38; 1Kr 11:40.