ITIEL

(Iʹtiel) [sandsynligvis: med mig er Gud].

1. En af dem der hørte Agurs ord som er nedskrevet i Ordsprogene, kapitel 30; muligvis en søn eller elev af Agur. — Ord 30:1.

2. En benjaminit. En af hans efterkommere boede i Jerusalem på Nehemias’ tid. — Ne 11:4, 7.