ITTAJ

(Itʹtaj) [kortform af Itiel].

1. En gittitisk kriger (formodentlig fra filisterbyen Gat) der var meget loyal mod David. Da David og hans tjenere flygtede fra Jerusalem på grund af Absaloms oprør, fulgte 600 gittitter, deriblandt Ittaj, med ham. David prøvede at tale Ittaj fra at forlade byen, men krigeren gav udtryk for sin hengivenhed for David med følgende ord: „Så sandt Jehova lever og så sandt min herre kongen lever: På det sted hvor min herre kongen er, uanset om det betyder død eller liv, dér vil din tjener være!“ Derefter gav David Ittaj lov til fortsat at ledsage ham. — 2Sa 15:18-22.

Efter at have mønstret sine styrker delte David dem i tre afdelinger og indsatte Joab, Abisjaj og gittitten Ittaj som anførere for hver sin afdeling. — 2Sa 18:2, 5, 12.

2. En af Davids vældige krigere. Han var søn af Ribaj fra Gibea og af Benjamins stamme. (2Sa 23:29) I 1 Krønikebog 11:31 kaldes han Itaj.