JA’AZANJA

(Ja’azanʹja) [Jehova har lyttet (lånt øre)].

Det ser ud til at dette navn var ret almindeligt hen imod slutningen af Juda riges eksistens; de fire mænd der nævnes ved dette navn i Bibelen, levede alle inden for den samme korte tidsperiode. Man har også fundet navnet i Lakisjbrevene, og et segl fundet i Tell en-Nasbeh bærer indskriften „Ja’azanjahu, kongens tjener [embedsmand]“. (The Biblical Archaeologist, 1947, s. 71) Der findes dog intet direkte vidnesbyrd om at indskriften gælder en af nedennævnte personer.

1. Søn af Jirmeja. En af de fremtrædende mænd blandt rekabitterne da Jeremias tilkaldte dem for at prøve deres uangribelighed med vin, som de dog afslog. — Jer 35:3, 5, 6.

2. Søn af Sjafan. Den eneste navngivne person i Ezekiels syn (612 f.v.t.) af de 70 mænd der ofrede røgelse foran indristede figurer af afguder i templet i Jerusalem. — Ez 8:1, 10, 11.

3. Søn af Azzur. En af de 25 mænd som Ezekiel i sit syn så i indgangen til den østlige port til Jehovas tempel. Ja’azanja og de øvrige mænd ’udtænkte ondskab og lagde onde råd op mod byen’, og Ezekiel fik befaling til at profetere imod dem. — Ez 11:1-4.

4. En af øversterne for kampstyrkerne i Juda i perioden umiddelbart efter at babylonierne havde ødelagt Jerusalem. Ja’azanja (el. Jezanja, som hans navn undertiden staves) var en af dem der støttede udnævnelsen af Gedalja til statholder. (2Kg 25:23; Jer 40:7, 8) Han var sikkert blandt de øverster for kampstyrkerne som advarede Gedalja mod Jisjmael, der søgte at slå Gedalja ihjel, og som, efter at Jisjmael havde myrdet Gedalja, forfulgte Jisjmael og reddede dem han havde taget til fange. (Jer 40:13, 14; 41:11-16) Jezanja var blandt de øverster der spurgte Jeremias hvad de derefter skulle gøre, men i stedet for at følge hans råd førte de de få overlevende ned til Ægypten. (2Kg 25:26; Jer 42:1-3, 8; 43:1-5) „Azarja, Hosjajas søn,“ er muligvis en broder til Ja’azanja, men mere sandsynligt identisk med ham. — Jer 43:2.