JAHAZIEL
(Jahaʹziel).
1. [hebr.: Jachatsī’elʹ, Gud deler]. Den først nævnte søn af Naftali. (1Kr 7:13) Navnet skrives også Jaze’el. — 1Mo 46:24; se JAZE’EL.
[2-6: hebr.: Jachazī’elʹ, måtte Gud skue; Gud har skuet]
2. Den tredje nævnte søn af Hebron; en efterkommer af Kehat af Levis stamme. — 1Kr 23:6, 12, 19; 24:23.
3. En af de vældige krigere der sluttede sig til David i Ziklag. — 1Kr 12:1, 4.
4. En af de præster som blev indsat til at blæse i trompet foran pagtens ark efter at David havde ført den til Jerusalem. — 1Kr 16:1, 6.
5. Den levit som ved Jehovas ånd talte opmuntrende ord til kong Josafat og hele menigheden dengang Juda blev truet af en overlegen fjendtlig hær. Jahaziel sagde blandt andet: „Således har Jehova sagt til jer: ’I skal ikke være bange eller skrækslagne for denne vældige folkemængde; for kampen er ikke jeres, men Guds. . . . I får ikke brug for at kæmpe i dette tilfælde. Stil jer op, bliv stående og se at Jehova frelser jer.’“ (2Kr 20:14-17) Jahaziel var søn af Zekarja, en efterkommer af Asaf gennem Gersjom (Gersjon [1Mo 46:11]). Han var altså ikke præst. — 1Kr 6:39-43.
6. Fader til Sjekanja, som var en af dem der vendte tilbage til Jerusalem sammen med Ezra i 468 f.v.t. — Ezr 8:1, 5.