JA’IR

(Jaʹir).

1. En efterkommer af Juda gennem dennes sønnesøn Hezron. Hezron tog en kvinde af Manasses stamme til hustru. (1Kr 2:21, 22) Ja’ir regnes ikke som efterkommer af Juda, men af Manasse, sandsynligvis på grund af sine bedrifter i Manasses område, hvor han erobrede flere teltbyer og gav dem navn efter sig selv, et navn de beholdt i mange generationer. — 4Mo 32:41; 5Mo 3:14; Jos 13:30; 1Kg 4:13; se HAVVOT-JA’IR.

2. Den syvende dommer i Israel. Da han var en fremtrædende gileadit og hans 30 sønner hver havde en af ovennævnte teltbyer, var han sandsynligvis en efterkommer af nr. 1 ovenfor. Ja’ir var dommer i Israel i 22 år, hvorefter han døde og blev begravet i Kamon. — Dom 10:3-5.

3. Fader til Mordokaj, af Benjamins stamme. — Est 2:5.

4. Fader til den Elhanan der slog Goliats broder Lahmi ihjel. (1Kr 20:5) Den tilsvarende passage i 2 Samuel 21:19 indeholder øjensynlig en afskriverfejl. — Se LAHMI.