JANNES

(Janʹnes).

En der modstod Moses, og med hvem Paulus sammenlignede nogle frafaldne der modstod sandheden. (2Ti 3:8, 9) Jannes og Jambres, hvis ’vanvid blev tydeligt for alle’, nævnes ikke ved navn i De Hebraiske Skrifter, men der er almindelig enighed om at de var to af de førende mænd ved Faraos hof, måske de magere der modstod Moses og Aron de gange de trådte frem for Farao. (2Mo 7:11, 12, 22; 8:17-19; 9:11) De overleverede oplysninger der stemmer med denne antagelse, er langt flere og mere tungtvejende end de få der modsiger den. Begge de to mænd eller den ene af dem findes omtalt af ikkekristne forfattere som Numenios, Plinius den Ældre og Lucius Apulejus og i ikkebibelske kilder som Den Jerusalemske Targum, et Qumranskrift og flere apokryfe skrifter.