JAFIA

(Jafiʹa).

[1, 2: måtte [Gud] træde strålende frem; [Gud] er trådt strålende frem]

1. Kongen i Lakisj som sluttede sig sammen med fire andre amoritterkonger for at angribe byen Gibeon, der havde sluttet fred med Israel. (Jos 10:3-5) På Gibeons anmodning om hjælp kom Josua Gibeon til undsætning med sine styrker fra Gilgal. I det følgende slag fangede israelitterne Jafia og de medsammensvorne konger i en hule ved Makkeda, hvor de havde gemt sig. Senere blev han og de andre dræbt og deres lig hængt op på pæle indtil solnedgang, hvorefter de blev kastet ind i hulen hvor de havde søgt tilflugt. — Jos 10:6-27.

2. En af Davids sønner som blev født i Jerusalem. — 2Sa 5:14, 15; 1Kr 3:7; 14:6.

3. En grænseby i Zebulons område. (Jos 19:10, 12) Den identificeres i dag med Yafa (Yafia), der ligger knap 3 km sydvest for Nazaret.