JEHUDI

(Jehuʹdi) [jøde; fra (tilhørende) Juda].

En af kong Jojakims embedsmænd som Judas fyrster sendte ud for at hente Baruk med Jeremias’ skriftrulle. Da Jehudi senere læste rullens indhold op for Jojakim, skar kongen den i stykker og brændte den, stykke for stykke, indtil hele rullen var fortæret af ilden. — Jer 36:14, 21-23, 27, 32.

Jehudi var oldesøn af Kusji. (Jer 36:14) Nogle mener at både denne forfaders navn og Jehudis eget navn kunne tyde på at Jehudi ikke var jøde af fødsel, men proselyt, og at familien stammede fra Kusj, det vil sige Ætiopien. Men navnene på personerne i de to mellemliggende generationer (hans fader, Netanja, og hans farfader, Sjelemja) er begge typisk jødiske, og desuden forekommer navnet Kusji et andet sted som navnet på en indfødt jøde. (Zef 1:1) Det er derfor mest sandsynligt at Jehudi var født som jøde, og at han havde båret dette navn fra fødselen.