JERIMOT

(Jeʹrimot) [af en rod der betyder „at være høj (ophøjet)“].

1. En søn eller efterkommer af Benjamins førstefødte søn, Bela; en dygtig kriger. — 1Kr 7:6, 7.

2. En kriger af Benjamins stamme som støttede David mens denne befandt sig i Ziklag og var erklæret fredløs af kong Saul. — 1Kr 12:1, 2, 5.

3. En levit af Meraris slægt. — 1Kr 24:26, 30; se JEREMOT, 3.

4. En levit af Kehats slægt. — 1Kr 6:33; 25:4; se JEREMOT, 4.

5. Fyrsten over Naftalis stamme under Davids regering; en søn eller efterkommer af Azriel. — 1Kr 27:19, 22.

6. En søn af David hvis datter Mahalat blev gift med kong Rehabeam. (2Kr 11:18) Da Jerimot ikke nævnes blandt Davids sønner med hans navngivne hustruer, kan han have været en søn som David havde med en medhustru eller med en unavngiven hustru. (2Sa 5:13) Jerimot var åbenbart gift med sin kusine Abihajil, der var datter af Davids ældste broder, Eliab. — 2Kr 11:18; 1Sa 17:13.

7. En af de levitter der førte tilsyn med bidraget, tienden og helliggaverne til templet under kong Ezekias’ regering. — 2Kr 31:12, 13.