JESJANA
(Jesjaʹna) [gammel [by]].
En by der nævnes sammen med Mizpa til angivelse af det sted hvor Samuel rejste en sten som han kaldte „Eben-Ezer“. (1Sa 7:12) Jesjana var en af de byer som Abija af Juda (980-978 f.v.t.) erobrede fra Jeroboam af Israel. (2Kr 13:19) Man mener at den er identisk med byen Isana der nævnes af Josefus som det sted hvor Herodes den Store sejrede over hærføreren Pappus. (Jewish Antiquities, XIV, 458 [xv, 12]) Navnet Isana ser ud til at være bevaret i Burj el-Isaneh, der ligger ca. 8 km nordnordøst for Betel. Man mener derfor at dette sted sandsynligvis er identisk med det gamle Jesjana.