JOHA

(Joʹha) [kortform af Jehohanan, der betyder „Jehova har vist gunst“; „Jehova har været nådig“].

1. En af Davids vældige krigere; en tizit. — 1Kr 11:26, 45.

2. Overhoved for et fædrenehus af Benjamins stamme i Jerusalem; en søn eller efterkommer af Beria. — 1Kr 8:1, 16, 28.