KENIZZITTER

[fra (tilhørende) Kenaz].

1. Et ikkeisraelitisk folk i eller i nærheden af Kana’an hvis område Jehova lovede at give Abrams afkom. (1Mo 15:18, 19) Kenizzitterne drog åbenbart ind i Negeb fra sydøst og spredte sig muligvis ud over en del af Edom og det der senere blev det sydlige Juda, allerede inden israelitterne indtog det forjættede land.

Nogle lærde har forbundet kenizzitterne med den Kenaz som var sheik i Edom, en efterkommer af Esau gennem Elifaz (1Mo 36:15, 16), hvilket ville gøre dem til en fremtrædende slægt i Edom. Men da Bibelen ikke selv giver nogen oplysninger om en sådan forbindelse, er det stadig uvist hvem der er den stamfader som har givet navn til kenizzitterne. Den omstændighed at Jehova allerede på Abrams tid, inden Esau var født, omtaler kenizzitterne blandt dem hvis område skulle gives til Abrams afkom (1Mo 15:18, 19), taler imod at kenizzitterne skulle være efterkommere af Esau.

2. Den trofaste Kaleb kaldes „kenizzitten Jefunnes søn“. (4Mo 32:12; Jos 14:6, 14) Denne Jefunne kan have været en efterkommer af en af de ikkeisraelitiske kenizzitter (1Mo 15:18, 19), en som havde sluttet sig til Jakobs (Israels) efterkommere og taget en israelitisk hustru. Men det er mere sandsynligt at betegnelsen kenizzit i hans tilfælde skyldes at der blandt hans judæiske forfædre har været et familieoverhoved ved navn Kenaz, ligesom Kalebs egen broder fik navnet Kenaz. — Jos 15:17; Dom 1:13; 1Kr 4:13.