KORE
(Koʹre).
1. En levit af kehatitternes slægt, „af Asafs sønner“, en efterkommer af Kora. (2Mo 6:16, 18, 21; 1Kr 9:19; 26:1) Sjallum, en af „teltets dørvogtere“, omtales i 1 Krønikebog 9:19 som „søn af Kore, søn af Ebjasaf, søn af Kora“. Denne passage nævner ikke alle slægtled mellem Sjallum og Ebjasaf, men de opgivne navne hører ganske rigtigt til i slægtslinjen. I 1 Krønikebog 26:1 kaldes portvagten Mesjelemja for „søn af Kore“.
2. En levit, „Jimnas søn“, som var „portvagten mod øst“, det vil sige øst for templet, på kong Ezekias’ tid. Han „stod for de frivillige gaver som var givet til den sande Gud, for uddelingen af bidraget som var givet til Jehova, og de højhellige ting“, og han havde andre mænd under sig. — 2Kr 31:14-16.