LEVI

(Leʹvi) [fastholden; sluttet til].

1. Jakobs tredje søn med Lea, født i Paddan-Aram. (1Mo 35:23, 26) Da han blev født, sagde Lea: „Nu, denne gang, vil min mand slutte sig til mig, for jeg har født ham tre sønner.“ Drengen blev derfor kaldt Levi idet navnets betydning øjensynlig blev forbundet med Leas håb om et nyt kærlighedsbånd mellem hende og Jakob. (1Mo 29:34) Levi blev fader til Gersjon (Gersjom), Kehat og Merari, der blev stamfædre til levitternes tre hovedslægter. — 1Mo 46:11; 1Kr 6:1, 16.

Sammen med sin broder Simeon tog Levi en drastisk hævn over Sikem og hans bysbørn fordi Sikem havde krænket deres søster, Dina. (1Mo 34:25, 26, 31) Jakob udtalte en forbandelse over brødrenes vrede som havde givet sig udslag i denne voldshandling, og han forudsagde at Levis efterkommere ville blive spredt i Israel. Denne profeti blev opfyldt da levitterne blev spredt i 48 levitbyer i alle Israels stammeområder i Kana’ans land. (1Mo 49:7; Jos 21:41) Levi fulgte med Jakob til Ægypten og døde dér i en alder af 137 år. — 2Mo 1:1, 2; 6:16; se LEVITTER.

2. En af Jesu Kristi forfædre der i Lukas’ udgave af Jesu slægtsregister omtales som „søn af Simeon“. Han anføres mellem David og Zerubbabel. — Lu 3:27-31.

3. En „søn af Melki“. I Lukas’ udgave af Jesu slægtsregister nævnes han som den anden før Eli (Marias fader). — Lu 3:23, 24.

4. En skatteopkræver (Mr 2:14; Lu 5:27, 29) der blev en af Jesu Kristi apostle, også kaldet Mattæus. — Mt 9:9; 10:2-4; se MATTÆUS.