FIRBEN

[hebr.: tsav].

Firbenet er et som regel lille krybdyr med lang hale og skællet hud. Dets ben sidder så langt ude på siden af kroppen at det kan hvile bugen direkte på jorden. Der findes i Palæstina over 40 arter, som lever i træer, i varme klippespalter, på mure og på lofter. Firbenet nævnes i 3 Mosebog 11:29 som hørende til de urene smådyr der „vrimler på jorden“. Det hebraiske navn er muligvis afledt af en rod der betyder „at klæbe til jorden“. En hebraisk ordbog, Hebrew and English Lexicon of the Old Testament af Brown, Driver og Briggs (1980, s. 839), foreslår oversættelsen „firben“. Det hebraiske ord tsav synes i det mindste at indbefatte agamerne, for det tilsvarende arabiske ord dabb bruges om den ægyptiske tornhale (Uromastix aegyptius), den største agameart der findes i Israel. — Se GEKKO; KAMÆLEON; ØRKENFIRBEN.

Ifølge de fleste ordbøger betegner det hebraiske ord koʹach også en firbenart. Eftersom navnets rod betyder „kraft“, sigter det muligvis til ørkenvaranen (Varanus griseus), et stort, kraftigt firbenlignende dyr der lever i tørre, sandede ørkenområder. I Palæstina opnår den en længde af ca. 1,2 m. Den er en ådselæder og regnes som hørende til de urene dyr. Ordet er i 3 Mosebog 11:30 (NV) gengivet med „kæmpefirbenet“. — 3Mo 11:29, 30.

Endnu en skabning der var uren for israelitterne og ikke måtte anvendes til føde, betegnes i 3 Mosebog 11:30 med det hebraiske ord choʹmæt. Dette gengives i nogle oversættelser (NV, RS) med „ørkenfirbenet“. Ørkenfirbenet er muligvis identisk med en skink.