LYKIEN

(Lyʹkien).

Et bjergrigt område ved Lilleasiens sydvestkyst. Det grænsede mod nordvest til Karien, mod nord til Frygien og Pisidien og mod nordøst til Pamfylien. Bjergene i området er udløbere af Taurusbjergene. Især i den østlige del rejser de sig næsten direkte fra kysten. Floddalene, hvoraf den vigtigste er dalen langs Xanthos (nutidens Koca), er frugtbare. På højdedragene er der en frodig plantevækst, og på bjergskråningerne finder fårehjorde græsning.

To lykiske byer, Patara og Myra, er nævnt i forbindelse med apostelen Paulus’ rejser, men der siges intet om at han forkyndte i byerne. — Apg 21:1; 27:5.