LYSANIAS

(Lysaʹnias) [af en rod der betyder „løse, løslade“].

Landsdelshersker, eller tetrark, i Abilene da Johannes Døber begyndte sin tjeneste (år 29) i kejser Tiberius’ 15. regeringsår. (Lu 3:1) Hovedstaden i det romerske tetrarki Abilene var Abila, som lå i nærheden af Damaskus. I byen er fundet en inskription fra kejser Tiberius’ tid til minde om en tempelindvielse foranstaltet af en mand som var blevet givet fri af „tetrarken Lysanias“. (Corpus Inscriptionum Graecarum, bd. 3, nr. 4521) Da Josefus omtaler en Lysanias som Marcus Antonius på Kleopatras foranledning lod henrette omkring år 34 f.v.t., har nogle anklaget Lukas for unøjagtighed her. (Jewish Antiquities, XV, 92 [iv, 1]) Lukas begik imidlertid ikke nogen fejl, for den Lysanias han nævner, er ikke den samme som den tidligere Lysanias (Ptolemaios’ søn), der før sin henrettelse ikke herskede i Abilene, men i det nærliggende Chalkis, og som ikke blev betegnet som tetrark.