MANAHAT

(Maʹnahat) [af en rod der betyder „at hvile; at slå sig ned“].

1. En efterkommer af Se’ir gennem Sjobal. — 1Mo 36:20, 23; 1Kr 1:38, 40.

2. Et sted hvortil nogle af „Ehuds sønner“ som boede i Geba, blev ført i landflygtighed. Det oplyses ikke hvornår dette skete. (1Kr 8:6) Man har forsøgsvis identificeret Manahat med El-Malhah (Manahat), der ligger ca. 6 km vestsydvest for Tempelbjerget i Jerusalem.