TORV

En åben plads der tjente som handelsplads og offentligt samlingssted i byerne i oldtidens Mellemøsten og i Romerriget. I græske og romerske byer var den åbne plads omgivet af statuer og offentlige bygninger, deriblandt religiøse bygninger. Det ser ud til at der også blev afgjort retssager på torvene. (Jf. Apg 16:19-21.) Desuden kunne man høre nyt, både lokalt og udenbys, for det var her man samledes for at tale om de seneste begivenheder. — Jf. Apg 17:17-21.

På torvene i Palæstina kunne man se legende børn. (Mt 11:16; Lu 7:32) Der kunne også stå arbejdsløse mænd og nogle som gerne ville lejes for en dag. (Jf. Mt 20:3, 4.) De stolte farisæere og skriftlærde kunne lide at blive set af folk på torvene, og de nød at man hilste på dem på en måde der svarede til den høje stilling de mente de indtog. (Mt 23:2, 6, 7; Mr 12:38; Lu 11:43; 20:46) Når farisæerne og andre jøder der overholdt overleveringen, kom hjem fra torvet, rensede de sig ved bestænkning før de spiste. — Mr 7:3, 4.

Da Jesus Kristus var på jorden, helbredte han på torvene. (Mr 6:56) Og apostelen Paulus ’ræsonnerede hver dag på torvet i Athen med dem som tilfældigvis var til stede’. — Apg 17:16, 17; se også APPIUS’ TORV.