MATTATIAS

(Mattatiʹas) [af hebr. Mattitja, der betyder „Jehovas gave“].

1. Det græske navn som bruges i Septuaginta om den koraitiske levit Mattitja, Sjallums førstefødte. — 1Kr 9:31; se MATTITJA, 2.

2. Den græske form der i Septuaginta bruges i stedet for „Mattitja“, en af „Jedutuns sønner“. — 1Kr 25:3; se MATTITJA, 1.

3. En mand af Judas stamme der i Jesu slægtsregister på mødrene side kaldes „søn af Amos“. — Lu 3:23, 25.

4. En anden mand af Judas stamme. I Lukas’ udgave af Jesu slægtsregister omtales han som „søn af Semeïn“, og han levede efter Zerubbabels tid. — Lu 3:23, 26, 27.