MIKAJA

(Mikaʹja) [hvem er som Jehova?].

1. Kong Rehabeams hustru, datter af Uriel fra Gibea og moder til kong Abija af Juda. Hun kaldes også „Ma’aka“. — 2Kr 11:18, 20; 13:1, 2.

2. En søn af Jimla og profet for Jehova i nordriget Israel under kong Akabs regering. (1Kg 22:8) Mens kong Josafat af Juda var på besøg hos kong Akab af Israel, opfordrede denne ham til at gå med i en krig mod aramæerne for at vinde Ramot-Gilead tilbage. Før Josafat accepterede, foreslog han at man rådspurgte Jehova. Akab samlede derpå omkring 400 profeter og spurgte dem: „Skal jeg drage i krig mod Ramot-Gilead, eller skal jeg lade være?“ De svarede at kongen skulle drage af sted, og at Jehova ville give byen i kongens hånd. Men Josafat ønskede yderligere forvisning, så Akab sendte modstræbende bud efter Mikaja, en profet som altid havde profeteret dårligt om ham. Sendebudet tilskyndede Mikaja til at sige det samme til Akab som de andre profeter havde sagt. Det gjorde Mikaja i første omgang, men Akab tog ham i ed på at han skulle sige „sandheden i Jehovas navn“. Mikaja sagde da: „Jeg så hele Israel spredt på bjergene som en hjord der ingen hyrde har.“ — 1Kg 22:1-17; 2Kr 18:1-16.

Mikaja fortalte dernæst at han i et syn havde set Jehova sidde på sin trone i himmelen og spørge de forsamlede åndeskabninger: „Hvem vil narre Akab, så han drager op og falder ved Ramot-Gilead?“ En af åndeskabningerne meldte sig frivilligt til at gå ud og blive „en løgnens ånd“ i alle Akabs profeters mund. Jehova svarede: „Du kan narre ham, og du vil også kunne gennemføre det. Gå ud og gør sådan.“ Mikaja sagde så til Akab at Gud havde lagt en løgnens ånd i munden på alle hans profeter, men at ’Jehova selv havde lovet ulykke over ham’. Det fik den falske profet Zidkija til at slå Mikaja på kinden og spørge spottende: „Ad hvilken vej er Jehovas ånd gået fra mig for at tale med dig?“ Mikaja svarede frimodigt: „Ja, det får du at se den dag hvor du går ind i det allerinderste kammer for at gemme dig.“ Akab befalede derpå at Mikaja skulle anbringes i arresthuset og have en nedsat ration af brød og vand indtil kongen var nået velbeholdent hjem. Akab vendte imidlertid aldrig tilbage, for under kampen ved Ramot-Gilead var der en mand „som spændte sin bue og uforsætligt ramte Israels konge“, der blev såret til døde. Mikajas sidste ord til Akab havde lydt: „Hvis du virkelig kommer velbeholdent tilbage, har Jehova ikke talt ved mig.“ Kongens død beviste at Mikaja var Jehovas profet. — 1Kg 22:18-37; 2Kr 18:17-34.

3. En af de fyrster som kong Josafat sendte rundt til alle Judas byer for at undervise, sammen med levitter og præster, og de havde „bogen med Jehovas lov“ med sig. — 2Kr 17:7-9.

4. Akbors (Abdons) fader, som af kong Josias blev sendt af sted sammen med nogle andre for at rådspørge Jehova angående ordene i den nyfundne lovbog. Han kaldes også Mika. — 2Kg 22:12, 13; 2Kr 34:20, 21.

5. „En søn af Sjafans søn Gemarja.“ Han befandt sig i det spiserum der tilhørte hans fader, Gemarja, da Baruk her læste op for folket af bogrullen med Jehovas ord ved Jeremias imod Israel, Juda og alle nationerne. Efter at have hørt dette budskab fortalte Mikaja kong Jojakims statsskriver og fyrster om det. — Jer 36:2, 9-13.

6. En af præsten Zekarjas forfædre. Zekarja var blandt dem der blæste i trompet i processionstoget da Jerusalems genopbyggede mur blev indviet. Denne Mikaja kaldes også Mika. — Ne 11:22; 12:31, 35.

7. En præst der var blandt dem der blæste i trompet i et af de to „takkekor“ som deltog i processionstoget ved indvielsen af Jerusalems genopbyggede mur på Nehemias’ tid. — Ne 12:40, 41.