MISREFOT-MAJIM
(Misʹrefot-Maʹjim) [brændinger ved vandene].
Et sted hvortil israelitterne forfulgte det nordlige Kana’ans konger som havde sluttet sig sammen med Jabin, efter at have tilføjet disse konger et nederlag ved Meroms vand. (Jos 11:1-5, 8) Da det forjættede land blev inddelt i arvelodder, var området fra Libanon til Misrefot-Majim endnu ikke erobret. (Jos 13:2, 6) Nogle har forsøgsvis identificeret Misrefot-Majim med ruinerne i Khirbet el-Musheirefeh (Horvat Mashref), der ligger ca. 20 km nordnordøst for Akko (Acre). Hvis Misrefot-Majim lå her, havde dets beboere adgang til Akkoslettens byer og til Hulebækkenet. Det er muligt at Misrefot-Majim (der betyder „brændinger ved vandene“) har fået sit navn efter de varme kilder der ligger knap 200 m fra stedet.