HØJESTE, DEN

Den øverste hvad beliggenhed eller position angår. Det hebraiske ord ‛æljōnʹ, der bruges om Jehova som den „Højeste“, anvendes også i forbindelse med andre personer og ting: om den messianske konge, den større David, der står over jordens konger (Sl 89:20, 27), om det stade Israel ville blive løftet op til over alle andre nationer (5Mo 26:18, 19), om den øverste kurv (1Mo 40:17), den øvre port (2Kg 15:35), den øvre dam (2Kg 18:17), den øvre forgård (Jer 36:10), den øverste etage (Ez 41:7), de øverste spiserum (Ez 42:5), Øvre Bet-Horon (Jos 16:5) og Gihonkildens øvre udspring (2Kr 32:30). Disse eksempler viser at ‛æljōnʹ mere er en betegnelse for position eller beliggenhed end for magt.

Brugt om Jehova understreger betegnelsen „den Højeste“ hans stilling over alle andre. (Sl 83:18) Betegnelsen forekommer første gang i 1 Mosebog 14:18-20 sammen med ’El (Gud), hvor Melkizedek kaldes „den højeste Guds præst“ og i denne egenskab velsigner såvel Abraham som den højeste Gud. „Den Højeste“ bruges i forbindelse med Guds navn Jehova (1Mo 14:22; Sl 7:17) og flertalsformen ’Ælohīmʹ (Gud, pluralis majestatis) (Sl 78:56), men forekommer også alene. — 5Mo 32:8; Sl 9:2; Es 14:14.

Den aramaiske flertalsform ‛æljōnīnʹ forekommer i Daniel 7:18, 22, 25, 27, hvor den er gengivet „den Allerhøjeste“ (NV); formen er majestætsflertal. Den aramaiske form i ental, ‛illajʹ (Højeste), bruges i Daniel 7:25.

Det græske ord hyʹpsistos (Højeste) anvendt om Jehova bruges hovedsagelig af Lukas, både i evangeliet (to gange i Gabriels budskab til Maria om Jesu fødsel) og i Apostelgerninger. (Lu 1:32, 35, 76; 6:35; 8:28; Apg 7:48; 16:17) Desuden forekommer det i Markus 5:7 og Hebræerne 7:1.