MYRRA

Et aromatisk stof som indeholder harpiks, gummi og flygtig olie. (Høj 1:13; 4:6, 14; 5:1, 13) Nøjagtig hvorfra man fik det i oldtiden, vides ikke med sikkerhed, men man formoder at det i de fleste tilfælde var en harpiks fra tornede buske eller små træer af arten Commiphora, som for eksempel Commiphora myrrha eller Commiphora abyssinica. Begge disse buske vokser i klippejord, især hvor jordbunden er kalksten. Deres ved og bark har en stærk duft. Harpiksen siver af sig selv ud af stammen eller de tykke og stive grene, men afsondringen kan øges ved at man lægger nogle snit i barken. I begyndelsen er harpiksen blød og klæbrig, men når den drypper ned på jorden, stivner den.

Myrra var en af ingredienserne i den hellige salveolie. (2Mo 30:23-25) Den var værdsat for sin vellugt og anvendtes til parfumering af klæder, senge og andet. (Jf. Sl 45:8; Ord 7:17; Høj 3:6, 7.) Sjulamitten i Højsangen gned sig åbenbart ind i flydende myrra før hun skulle i seng. (Høj 5:2, 5) Massage med myrraolie hørte med til den særlige skønhedspleje Ester fik. (Est 2:12) Myrra var ligeledes et af de stoffer man brugte når en afdød skulle beredes til begravelse. (Joh 19:39, 40) Myrra blev åbenbart tillagt så stor værdi at den kunne bruges som gave til „den jødernes konge som er født“. — Mt 2:1, 2, 11.