MYRTE

[hebr.: hadhasʹ].

Myrter (Myrtus communis) findes som enten buske eller træer og er almindelige i Israel og Libanon. De gror godt på stenet jord og kan blive ca. 9 m høje, men er mest udbredte som buske der er 2 til 3 m høje. Myrten er stedsegrøn og stærkt forgrenet, har kraftige, blanke, mørkegrønne blade og får duftende hvide blomster i klaser, som modner og bliver til blåsorte bær. Næsten hele planten indeholder en vellugtende krydret olie som bruges til parfume. Bærrene er aromatiske og kan spises. Myrten findes i dag især i Øvre Galilæa og Jordandalen, men den vokser også i egnen omkring Jerusalem, ligesom den åbenbart gjorde på den tid da Zakarias fik det syn der er skildret i Zakarias 1:8-11, 16.

Jøderne brugte vellugtende myrtegrene sammen med grene fra andre træer til at lave de hytter af som de brugte under løvhyttefesten. (Ne 8:14, 15) Ifølge genoprettelsesprofetierne ville myrten med dens vellugt og skønhed erstatte brændenælden, ja, endog skyde op i ørkenen. — Es 41:19; 55:13.

Dronning Ester, som var gift med perserkongen Ahasverus, hed på hebraisk Hadassa, der betyder „myrte“. — Est 2:7.