NAHAT

(Naʹhat) [ro, hvile, stilfærdighed].

1. En edomitisk sheik; søn af Re’uel og sønnesøn af Esau og dennes hustru Basemat, Ismaels datter. — 1Mo 36:2-4, 13, 17.

2. En levit; efterkommer af Kehat og forfader til Samuel. (1Kr 6:16, 22-28) Han kaldes øjensynlig også „Tohu“ og „Toa“. — 1Sa 1:1; 1Kr 6:33-35.

3. En levit der af kong Ezekias blev udpeget som tilsynsmand, og som assisterede Konanja og Sjim’i, der førte tilsyn med „bidraget og tienden og helliggaverne“ som blev bragt til templet. — 2Kr 31:12, 13.