NEBAJOT
(Neʹbajot).
Den førstefødte af Ismaels 12 sønner og grundlæggeren af en af de fremtrædende arabiske stammer. (1Mo 25:13-16; 1Kr 1:29-31) Nebajots søster Mahalat (muligvis den samme som Basemat) blev gift med sin fætter Esau. (1Mo 28:9; 36:2, 3) Nebajots efterkommere kan ikke forbindes med noget bestemt sted. De var sandsynligvis nomader der drog omkring som beduiner med deres hjorde. På Esajas’ tid nævnes „Kedars hjorde“ (Kedar var en broder til Nebajot) og „Nebajots væddere“ sammen i en profeti om at disse dyr ville tjene som godkendte ofre på Jehovas alter. — Es 60:7.
Nogle forskere har forsøgt at identificere Nebajots efterkommere med senere tiders nabatæere, men beviserne for en sådan identifikation er ufuldstændige.