NEKO

(Neʹko).

En farao i Ægypten mens Josias var konge i Juda. Ifølge den græske historiker Herodot (II, 158, 159; IV, 42) var han søn af Psammetikos (Psammetik I), som han efterfulgte på tronen. Han begyndte at bygge en kanal der skulle forbinde Nilen med Det Røde Hav, men fuldførte ikke projektet. Derimod lykkedes det ham at sende en fønikisk flåde rundt om Afrika, og rejsen gennemførtes på tre år.

Mod slutningen af Josias’ 31 år lange regering (659-629 f.v.t.) var farao Neko på vej for at yde assyrerne hjælp ved Eufratfloden. Ved den lejlighed trodsede Josias „Nekos ord fra Guds mund“ og blev dødeligt såret under forsøget på at trænge de ægyptiske styrker tilbage ved Megiddo. Omkring tre måneder senere tog Neko Jehoahaz, Josias’ efterfølger på tronen, til fange og indsatte som vasalkonge den 25-årige Eljakim, hvis navn han ændrede til Jojakim. Samtidig idømte han Juda rige en stor bøde. (2Kr 35:20–36:4; 2Kg 23:29-35) Tre-fire år senere (625 f.v.t.) blev Nekos styrker slået ved Karkemisj af babylonierne under Nebukadnezar. — Jer 46:2.