NETINIM

(neʹtinim) [givne].

Ikkeisraelitiske tempeltrælle eller -tjenere. (1Kr 9:2; Ezr 8:17) Blandt dem der vendte hjem fra landflygtigheden i Babylon sammen med Zerubbabel i 537 f.v.t., var der repræsentanter for 35 netinim-slægter. (Ezr 2:1, 2, 43-54, 58; Ne 7:46-56, 60; Akkubs, Hagabs og Asnas sønner nævnes af Ezra, men ikke af Nehemias. De kan have været registreret under andre slægtsnavne.) I 468 f.v.t. var der ligeledes netinim-folk blandt dem der ledsagede Ezra fra Babylon til Jerusalem. (Ezr 7:1-7) Nogle af dem arbejdede derefter på restaureringen af Jerusalems mur. (Ne 3:26) Netinim-folkene forpligtede sig sammen med israelitterne til ikke at gifte sig med udlændinge. — Ne 10:28-30.

Mange af netinim-folkene var formentlig efterkommere af gibeonitterne, som Josua havde sat til at „samle brænde og trække vand op til forsamlingen og til Jehovas alter“ (Jos 9:23, 27), mens det ser ud til at andre var efterkommere af fanger som kong David og hans fyrster havde taget. (Ezr 8:20; jf. Sl 68:18.) De netinim-folk der hørte til „Me’unims sønner“, kan have været efterkommere af fanger som Judas konge Uzzija tog (2Kr 26:7; Ezr 2:50; Ne 7:52), mens „Nefusims [eller Nefusjesims] sønner“ muligvis var efterkommere af Ismael gennem Nafisj. — 1Mo 25:13-15; Ezr 2:50; Ne 7:52.

Efter hjemkomsten fra landflygtigheden slog netinim-folkene sig ned på Ofel, øjensynlig nær tempelområdet, samt i andre byer. (Ezr 2:70; Ne 3:26, 31; 7:73; 11:3, 21) På grund af deres tempelarbejde fritog Persiens konge Artaxerxes dem for at betale skat, afgift og told. — Ezr 7:24.