NETOFA

(Netoʹfa) [af en rod der betyder „at dryppe“], netofatitter.

En lille by i Juda der sandsynligvis kan identificeres med det nuværende Khirbet Bedd Faluh, ca. 4 km sydsydøst for Betlehem. Dens indbyggere kaldes netofatitter. Bibelen beskæftiger sig hovedsagelig med indbyggerne, der i begyndelsen øjensynlig var beslægtede med dem der bosatte sig i Betlehem. — 1Kr 2:54.

Davids vældige krigere Maharaj og Heleb (Heled; Heldaj), der begge blev øverster for en hærafdeling, var netofatitter. (2Sa 23:8, 28, 29; 1Kr 11:26, 30; 27:13, 15) Efter den almindelige deportation til Babylon blev nogle netofatitter tilbage i Juda, og de støttede landshøvdingen Gedalja. (2Kg 25:23; Jer 40:8) En del netofatitiske efterkommere af dem der var blevet ført til Babylon, vendte tilbage i 537 f.v.t. sammen med Zerubbabel. (Ezr 2:1, 2, 22; Ne 7:26) Nogle levitter der boede i netofatitternes bebyggelser, kom til Jerusalem da den genopbyggede mur skulle indvies. — 1Kr 9:14, 16; Ne 12:27, 28.