NOBA

(Noʹba).

1. [af en verbalrod der betyder „at gø“]. En israelit, sandsynligvis af Manasses stamme, der indtog Kenat og dens småbyer. Derefter opkaldte han byen efter sig selv. — 4Mo 32:42.

2. En by øst for Jordan som blev indtaget af Noba. (4Mo 32:39, 42) Byen beholdt øjensynlig ikke navnet Noba, for senere kaldes den ved sit oprindelige navn, Kenat. (1Kr 2:23) Ruinerne ved El-Qanawat, ca. 90 km sydøst for Damaskus, identificeres almindeligvis med det gamle Noba.

3. Et sted der lå øst for Jordan og nær Jogbeha i Gad. (4Mo 32:34, 35; Dom 8:11) Dets nøjagtige beliggenhed kendes ikke i dag.