OBED

(Oʹbed) [tjener; en der tjener].

1. En efterkommer af Juda; søn af Eflal af Jerame’els slægt og fader til Jehu. — 1Kr 2:3, 25, 37, 38.

2. Fader til Isaj, kong Davids fader. Obed var søn af Boaz og Rut og blev en af Jesu Kristi forfædre. — Rut 4:13-17, 21, 22; 1Kr 2:12; Mt 1:5; Lu 3:32.

3. En af de vældige krigere i Davids kampstyrker. — 1Kr 11:26, 47.

4. En levit af Koras slægt; søn af Sjemaja og sønnesøn af Obed-Edom. Han tjente som portvagt i Jehovas hus. — 1Kr 26:1, 4, 7, 12.

5. Fader til en vis Azarja, en af de hundredførere som hjalp ypperstepræsten Jojada med at styrte dronning Atalja så Joasj kunne indsættes som konge. — 2Kr 23:1, 12-15, 20; 24:1.