ONYKS II
(oʹnyks) [hebr.: sjoʹham].
En halvædelsten, en hård varietet af agat; også en stribet form for kalcedon. Onyks er lagdelt, bestående af hvide lag vekslende med enten sorte, brune, røde, grå eller grønne. Den blegrøde farve der opstod når røde lag kunne skimtes gennem hvide, har øjensynlig mindet grækerne om fingerneglen, der på græsk kaldes oʹnyx. Stenen har fra gammel tid været højt skattet som smykkesten. Den er blevet brugt til ringe og perlekæder, og på grund af de smukke farvetegninger er den specielt blevet anvendt til kameer.
Allerede tidligt i den bibelske tid var „landet Havila“ kendt for sine onyksforekomster. (1Mo 2:11, 12) Der var onykssten blandt de værdifulde ting som israelitterne skænkede til fremstillingen af det udstyr der skulle bruges i tabernaklet. (2Mo 25:1-3, 7) På skulderstykkerne af ypperstepræstens efod blev der „til minde om Israels sønner“ anbragt to onykssten hvori „navnene på Israels sønner . . . i den rækkefølge de blev født“ (seks navne på hver sten) var indgraveret. Endnu en onykssten, hvori navnet på en af Israels 12 stammer var indgraveret, blev anbragt i midten af den fjerde række af kostbare sten på „retskendelsens brystskjold“, som var en del af ypperstepræstens klædning. — 2Mo 28:9-12, 15-21; 35:5, 9, 27; 39:6-14.
Senere tilvejebragte David personligt mange værdifulde ting, deriblandt onykssten, til bygningen af det kommende tempel i Jerusalem. (1Kr 29:2) Onyks nævnes også blandt de kostbare sten som ifølge Ezekiels klagesang var Tyrus’ konges „klædning“. (Ez 28:12, 13) Job, der kendte visdommens værdi, erklærede at den dyrebare visdom fra Gud ikke fås for „kostbar onyks“ og andre materielle værdier. — Job 28:12, 16.